0
Cremet pasta med laks, ærter og citron

Cremet pasta med laks, ærter og citron

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
Børnenes livretter Kassen
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

spaghettihvidløgcitronPiskefløde
1 min.
Pasta og sauce

1. Kog pastaen i gavmildt saltet vand i ca. 10 min., til den er al dente. 

2. Pil hvidløg, snit det fint, og sautér det i olivenolie i en dyb, varm pande. Tilsæt fløde og saft af ca. 1/2 citron pr. dl piskefløde, kog det op, og krydr med salt og peber.

 

laks - skagen salmon, ASCærter, frostgulerødder
10 min.
Pasta med laks

3. Skær skindet af laksen, og skær laksen i 4-5 stk. pr. pers.

4. Vend den kogte pasta i saucen med en smule kogevand, læg laksen ned i saucen, og lad det hele småkoge i et par minutter. Vend rundt, så laksen brydes let, men ikke falder helt fra hinanden. 

5. Tilsæt ærter, og lad dem simre med i ca. 1 min. Tjek at laksen er akkurat tilberedt, og smag til med peber og evt. salt.

6.  Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. 

23 min.
Anretning

7. Anret pasta med laks i dybe tallerkener. Krydr med sort peber, til dem der vil have det, og servér straks med gulerødder som snack. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

- Stærk, dansk & velsmagende

Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.

Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)

"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret! 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.