0
Falafler med bagte gulerødder, spicy løgsalat og lune fladbrød

Falafler med bagte gulerødder, spicy løgsalat og lune fladbrød

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
3 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

gulerødderrødløgcitron
1 min.
Gulerødder og løgsalat

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Tag dejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.

Skrub gulerødderne, og flæk dem. 

Læg gulerødderne på en bageplade med bagepapir, dryp dem med olivenolie, og krydr med salt. Bag dem møre i den varme ovn i ca. 20 min. 

Pil rødløg, og snit det i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.

Pres saften af citronen, og rør den med 1-2 tsk. sukker.

Vend løg i marinaden, og lad dem trække indtil servering. 

pizzadej - på surdejfalafelfarscherry- eller blommetomater
5 min.
Fladbrød og falafler

Del dejen i 3 stykker hver, og rul dem til aflange fladbrød.

Steg brødene i olivenolie på en varm pande (gerne 2 ad gangen) i ca. 2-3 min. på hver side, gerne under låg.

Pak dem i et rent viskestykke i en frysepose, for at holde dem lune og elastiske. 

Varm en pande op med ca. 2-3 cm olie.

Form falaffelfarsen til falafler med en våd ske og hånden, og steg dem i den varme olie i ca. 6-8 min. i alt, til de er gyldne og gennemstegte. 

Skær tomater i halve.

bredbladet persillespicy nigella & sesamyoghurt naturel
23 min.
Anretning

Pluk persillen groft, og vend den med spicy nigella og syltede rødløg lige inden servering. 

Smag yoghurt til med lidt revet hvidløg, salt og peber.

Anret yoghurt på et fad, og top med bagte gulerødder og løgsalat.

Servér straks falafler og fladbrød med bagte gulerødder, løgsalat og tomater. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Skagenfoods egen klassiske falafelfars er inspireret af det mellemøstlige køkken. Falafelfarsen er lavet på økologiske kikærter og rørt med persille, citronskal, hvidløg og spidskommen.

Det er piv-nemt og drøn lækkert! 

Form farsen til falafler svarende til en spiseskefuld fars, og tilbered dem på én af følgende måder:

  • Steg på en pande i 4-5 minutter på hver side
  • Fritér i 3-5 minutter i 180 grader varm olie

Anvend neutral olie som f.eks. raps- eller vindruekerneolie ved tilberedning.

Bonusinfo

Spicy nigella & sesam indeholder:

33% nigellafrø, 33% hvid sesamfrø og 33% tørret chiliflager

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.