
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
2. Fyld 1/2 dl sukker og 1/2 dl eddike pr. halve agurk i en kasserolle, kog det op til sukkeret er smeltet, og tilsæt en smule koldt vand. Tag lagen af varmen.
3. Flæk agurken, og skær den i skrå skiver. Kom den i syltelagen, og lad den trække indtil servering. Snit forårsløg i smalle strimler, og vend dem i agurkesalaten lige inden brug.
4. Skær kyllingen i tern, og steg dem i olie på en varm pande i 4-6 min., til de er gyldne og gennemstegte. Tag panden af varmen, og tilsæt soya sauce, peanutbutter og 1-2 tsk. flydende honning eller en smule sukker. Sæt panden på varmen igen, og kog op ganske kort.
5. Snit salaten, og skær tomaterne i kvarte.
6. Anret ris i skåle, top med salat, tomat, kylling og agurkesalat, og servér straks.
Kommentarer og forslag til opskriften