
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft.
Dæk en bradepande med bagepapir.
Flæk rodfrugterne i 4 stykker og spred ud på bagepladen og vend med 1/2 spsk. olie pr. person, salt og peber.
Bag rodfrugterne i ca. 20 min., indtil de bliver gyldne og møre. Vend lidt rundt undervejs.
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Kog i 8-10 min under låg ved middel varme, indtil al vandet er fordampet. Sluk for varmen og lad bulguren hvile under låg i 5 min. Rør godt rundt i bulguren, så kornene adskilles.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Hak rødløget fint og overfør til en stor skål sammen. Tilsæt 1/2 spsk. olie, lidt salt og granatæblekernerne.
Hak myntebladene groft.
Lige før servering vend bulguren og mynten i rødløgsvinaigretten og smages til med salt og peber.
Varm en pande op ved høj varme og skær fisken i portionsstørrelser.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt og servér straks.
Servér fisken med de bagte rodfrugter og bulgursalaten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften