
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Sæt vand over til pasta.
Kom pastaen i kogende, saltet vand og kog den al dente. Ca. 4-5 min. Afdryp men gem lidt kogevand.
Pil imens hvidløg og snit det fint.
Skær skindet af laksen, kasser det og skær laksen i 2-3 stykker pr. person.
Steg hvidløg og laks kort i olivenolie på en varm pande. Ca. 1-2 min. Laksen skal ikke være gennemtilberedt.
Kom fløde på og kog op. Vend pasta i og lad det hele dampe i 1-2 min. under låg. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.
Skær salaten i kvarte. Steg den kort på en varm pande i olivenolie sammen med ærter. Tilsæt lidt citronsaft, gerne en smørklat og krydr med salt.
Skær resten af citronen i skiver. Top med dild lige inden servering.
Anret pasta i dybe tallerkner med citron.
Servér med lun salat og ærter.
Trofie er en traditionel italiensk pastatype, der stammer fra Ligurien i det nordvestlige Italien. Denne pasta er kendt for sin unikke spiralformede og korktræsagtige form, der er håndlavet ved at rulle små stykker pasta dej på en træplade.
Trofie rulles ud i tynde strimler, hvorefter de skæres i små stykker på omkring 2-3 centimeter i længden. Herefter rulles hvert stykke mellem håndfladerne for at skabe den karakteristiske spiralform.
Denne pastatype er ideel til at absorbere saucer og er særligt populær i retter fra Ligurien, såsom den berømte pesto alla genovese. Den er også velegnet til at blive serveret med skaldyr, grøntsager eller cremede saucer. Trofie har en fast tekstur og en let konsistens, der gør den behagelig at spise.
- Stærk, dansk & velsmagende
Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.
Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)
"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret!
Kommentarer og forslag til opskriften